Fremsyn overtager Nerve Smart Systems Fremsyn, der handler, distribuerer og rådgiver om energi, har købt Nerve Smart Systems. Virksomheden, der har udviklet den patenterede Nerve Switch®-teknologi og som leverer fleksible, mobile lynladere til transportsektoren, forbliver dermed på danske hænder og indgår i Fremsyns tilbud om grønne energiløsninger til den danske transportsektor. Som svar på et stadigt stigende behov for fleksible ladeløsninger til tung transport og andre elektriske køretøjer har Nerve Smart Systems udviklet en unik B-HPC (Battery-integrated High-Power Charger) løsning, som kan levere hurtig opladning til køretøjer, selv ved en begrænset lokal elnet-kapacitet. Lynladeren, der produceres i Danmark, sørger for en ydelse på op til 350 kW ved en 100 kW /150 A forbindelse, mens en tilslutning på 22 kW / 32 A via det integrerede batteri kan give en ladeeffekt på mindst 275 kW. Resultatet opnås ved batteriets indbyggede ’buffer’-funktion, som fjerner behovet for omkostningstunge og tidskrævende elnet-opgraderinger, der lige nu har en ventetid på op mod flere år. Lynladerens Nerve Switch®-teknologi styrer hver battericelle individuelt. Det giver høj driftssikkerhed og muliggør fleksibel spændingstilpasning, samt integration med solceller og andre vedvarende energikilder. Knud Boesgaard Sørensen, CEO i Fremsyn Group, forklarer: ”Vi har gennem længere tid samarbejdet med Nerve Smart Systems og har fulgt udviklingen af en teknologi, der rammer markedets behov for hurtig implementering, høj ydeevne og begrænset afhængighed af elnettet. Hos Fremsyn kender vi markedet, vi tror på teknologien, og så er den en perfekt tilføjelse til vores udvalg af grønne energiløsninger. Derfor er opkøbet et naturligt strategisk valg for os”. I praksis oplades B-HPC løbende, så den høje kapacitet opnås. Når køretøjet, f.eks. en ellastbil, kommer ind til ladestationen sker det ofte med en resterende rækkevidde på 15-30% af maksimum. Det betyder, at en standard B-HPC-lader kan oplade køretøjets batteri fuldt ud på omkring 25 minutter. Det giver nye og bedre muligheder for virksomheder, der ønsker at reducere deres CO2-emission, men som befinder sig i områder med svagt elnet. For virksomheder med en stærk elnetforbindelse kan lynladeren også anvendes til at reducere elregningen med intelligent indkøb og opladning. ”Vi er glade for at kunne byde velkommen til vores nye kollegaer fra Nerve Smart Systems og sammen fortsætte en spændende vækstrejse og bidrage til den grønne transformation”, udtaler Knud Boesgaard Sørensen afslutningvis. #Fremsyn #NerveSmartSystems #GrønOmstilling #BæredygtigTransport #ElektriskTransport #Lynladning #DanskInnovation #VedvarendeEnergi
Fremsyn ApS
Biomass Electric Power Generation
Kgs. Lyngby, Region Hovedstaden 376 followers
GreenTech Business Development & Consulting
About us
Fremsyn er et selvstændigt konsulenthus med speciale i grøn forretningsudvikling og rådgivning inden for energi og transport. Vi er sat i verden for at fjerne klimaskadende gasser fra atmosfæren go miljøforureninger fra lokalsamfundet til gavn for både klodens fremtid og vores egen sundhed. Vi tror på en fremtid uden fossile energikilder og brændstoffer til fordel for vedvarende og bæredygtige alternativer og arbejder for at få den grønne omstilling på dagsordenen på både direktionsgangen, ministerkontoret og hjemme ved spisebordet. Blandt mange andre ting tilbyder vi potentialevurderinger for grøn virksomhedsdrift - herunder flådeanalyser for virksomheder og offentlige institutioner, som ønsker en udredning af potentialer og omkostninger ved at skifte til grønne køretøjer. Vores analyser og rådgivning er uafhængig af kommercielle og politiske tilhørsforhold. Hos Fremsyn er vi altid lydhøre overfor for nye idéer til forretningsudvikling og analyser. Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan hjælpe din virksomhed med. info@fremsyn.net
- Website
-
http://www.fremsyn.net
External link for Fremsyn ApS
- Industry
- Biomass Electric Power Generation
- Company size
- 2-10 employees
- Headquarters
- Kgs. Lyngby, Region Hovedstaden
- Type
- Privately Held
- Founded
- 2014
- Specialties
- Konsulent, Emissionsberegninger, Grøn omstilling, Forretningsudvikling, Klima, Miljø, Støj, Forurening, Transport, Elbiler, Biogas, Brint, Grøn transport, Bæredygtighed, Analyser, and TCO
Locations
-
Primary
Diplomvej 381
Kgs. Lyngby, Region Hovedstaden 2800, DK
Employees at Fremsyn ApS
-
Martin Jensen
Managing Director @ Fremsyn | Biogenerated energy for a better, greener and cleaner future 🌱♻️
-
Rasmus Nordestgaard Jensen
-
Stephan Blicher Christophersen
Attorney, Board Member
-
Lotte Sørensen
Regnskabsmedarbejder hos Fremsyn ApS. Resultatopgørelse I Balance I Afstemning I Momsindberetning I Daglige bogføringsopgaver I Debitorer I…
Updates
-
Det er nu, der skal politisk handling bag de mange ord og gode intentioner.
💥 Det grønne gaskryds i 2030 kan stadig nås – men vi skal GEVALDIGT op i gear! Danmark har som mål, at CO2-neutral #biogas skal kunne dække hele gasforbruget i 2030. Men ifølge Klimastatus og fremskrivning 2025 er det grønne gaskryds – dvs. hvor vores gasbehov modsvares af biogasproduktionen – nu rykket fra 2029 til 2032. 📊 Som grafen nedenfor viser – en lille teaser fra det kommende Biogas Outlook 2025 – forventer Energistyrelsen (blå linje), at vi kan nå det grønne kryds i 2032. Men vi vurderer, at denne prognose er urealistisk med de nuværende rammevilkår. Uden handling risikerer vi at ende i det røde scenarie, hvor det grønne kryds bliver skubbet yderligere. ✅ Men heldigvis ved vi, hvordan vi sikrer, at biogasproduktionen kan levere – vi har nemlig løsningerne til at nå det grønne gaskryds i 2030. I Biogas Danmarks strategiske politikforslag anbefaler vi konkrete markedsinitiativer, der kan sikre #biogas nok til at dække gasforbruget fra 2030 (se green policy): 🏦 Afgiftsfritagelse for ustøttet #biogas leveret via gasnettet (dokumenteret med oprindelsesgarantier). 🔥 Iblandingskrav til varmeforsyningen (opfyldes af gashandlerne med ustøttet og afgiftsfritaget #biogas). 💰 Nej tak til mere biogasstøtte – Brug i stedet de kommende biogasstøttemidler til at finansiere afgiftsfritagelse for ustøttet #biogas kombineret med iblandingskrav. 💡 Vi ved, hvad der skal til – nu handler det om at skabe de rette rammevilkår. 👉 Er du enig? Lad os sætte skub i den grønne omstilling!
-
-
Så sætter vi fart på genopbygningen af Foersom Bioenergi 💪🌱
Vi har besluttet at nedtage tank 1 og genopbygningen af 2 nye tanke starter indenfor et par uger. Assentoft Silo A/S er valgt som leverandør, og vi er utrolig glade for deres professionalisme og ser frem til godt samarbejde.
-